Loading...

Et trygt hjem med god plads til leg

Den private pasningsordning Smørhullet er et skønt hjem i Dyrup med god plads til leg og udfoldelse inde såvel som ude. Indenfor vil vi primært opholde os i det store køkken alrum, hvor der er masser af gulvplads at lege på, og hvor børnene kan lege i nærheden af mig, mens jeg laver mad til dem. Derudover er der et hyggeligt indrettet værelse med masser af legetøj, som er udvalgt med henblik på både kreativ leg samt at styrke motorik og balance. Det er desuden et ikke-ryger og parfumefrit hjem uden husdyr.

Udenfor er der en stor terrasse, som vi kan spise på, når vejret er til det. Herudover er der et stort græsareal med trampolin og masser af legetøj.

Huset er placeret i et lukket og fredfyldt vænge, som er let tilgængeligt og tæt på motorvejsnet samt Faaborgvej og Assensvej. Få minutter derfra ligger der flere hyggelige legepladser, samt skov, marker og åer. Derudover ligger det i cykelafstand til Odense Zoo.

Jeg har tvillingebarnevogn og ladcykel, så der er rig mulighed for at udforske de mange muligheder, der er i Dyrup (Odense SV) og omegn.

Fotogalleri

Privat pasningsordning smørhullet
Privat pasningsordning smørhullet
Privat pasningsordning smørhullet
På tur med børnene - køer
På tur med børnene - På legepladsen
På tur med børnene - fodre ænder